Kroppen
Behandlingen består af passive stræk og bevægelser samt en massage, der går koncentreret igennem det yderste muskellag, uden at forårsage modspændinger. I behandlingen af det dybere muskellag, arbejdes der med de konstante spændinger, som gennem længere tid har forårsaget en dårligere blodgennemstrømning af muskulaturen.
Psyken
Krop og psyke hænger uløseligt sammen. Derfor bruges en varierende del af tiden på samtale, hvor formålet er at afsløre, om spændingerne kan have rod i udfordringer i tilværelsen. Bevægeapparatsproblemer kan tildels være opstået af bekymringer, utilfredshed, negativ stress og andre faktorer, der påvirker humør og livskvalitet.
Åndedrættet
Under behandlingen forøges modtagerens bevidsthed om, hvornår musklen spændes og hvad der skal til for at slippe spændingen. Desuden inddrages åndedrættet, som ved rigtig brug, er selvhelende på kroppen. Fastlåsninger og spændinger kan slippes med hjælp fra åndedrættet.
Øvelserne
Behandlingen vil oftest være efterfulgt af øvelser, som skal være med til at mindske eller fjerne spændingerne. Disse øvelser skal desuden give modtageren en metode til at kunne tackle spændingerne i opløbet.